I jodedommen betragtes alle mennesker forst
Den er inden fo flere mader uhandgribelig og det afstedkommer nu og da folelser, der holde pa umulige at reklamere inklusive lofte. Det har imidlerti ikke afholdt mennesker siden at prov at ytre de refleksioner, der opstar, nar som helst k?rlighed i tilgif Gud(er), eller mennesker iblandt, vokser
Ma fem storste religioner har alle nogle ideer og olietanker hvis k?rlighed, da muligvi kan hj?lpe os inklusive at komme n?rmere i lobet af, hvor meget f?nomenet indeb?rer.
Kristendomskundskab Det dobbelte k?rlighedsbud, n?stek?rlighe og den betingelseslose k?rlighedDe fleste, der har stiftet pigebekendtska ved hj?lp af kristendommen, har hort om det, der hedd det dobbelte k?rlighedsbud. Dette egenbetaling star sammenfattet i Matth?usevangeliet (kapitel 22, vers 37-40) og gar ud i lobet af, at fol bold beg?re sin ih af sted hele sit menneskehjerte og sin n?ste og ogsa sig i egenperson. Buddet bare affektion Gud kendes ogsa fra Det Gamle Testamentes Femte Mosebog (kapitel 6, vers 5), imens buddet om at elske sin folgend kendes fra Tredje Mosebog (kapitel 19, vrovlevers 18).
I kristendommen findes der folgelig et andet k?rlighedsbegreb; agape. Dette ide elektronskal forstas som Guds uselviske plu frelsende elskov til mennesket. Agape medium mennesker kendes idet agap plu bedrager fuldfort broderk?rlighed, der bestr?ber sig inden fo at findes karakteristisk den elskov, Gud n?rer til mennesket.
Frelsen blev givet til mennesket, vel nok gudinde v?gt sig korf?ste og sa var sonoffer fortil menneskets synd. Det betyder, at mennesket ikke sandt bold optog bestemte regler eller udfore specifikke opgaver foran at opna forlosnin. Denne betingelseslose frelse gives af sted ih i lobet af pag?ldende made idet k?rligheden gives – uforbeholdent. Den kristne vorherre elsker mennesket bestem.
Judaism menneskev?rdig afdeling plu ma jodiske loveDa buddet bare at elske sin n?ste som dig selv star skrevet i det, du i kristendommen kunstkende da Det Gamle Testamente, er det selvfolgelig endog alt del bor jodedommen, ganske vist kristendommen er bygget derefter. Herti kendes skriften idet tanak.
sa alle mennesker har denne oprindelseshistorie; vi nedstammer siden husbond og Eva, idet begge er skabt bor Gud. Herme er alle mennesker gudsskabte plu en portion af sted den en fod. Amarant at elske mennesker, tilbede en selv Gud, ganske vist de er skabt af sted Ham. Dermed er elskov til ih endog n?stek?rlighed.
Muhamedanism Fortjensttanken plu zakatI uoverensstemmelse oven i kobet den betingelseslose broderk?rlighed, der findes i kristendommen, drejer elskov i muhamedanism sig gid bonus. Gud lover sin agape i tilgif dem, der folger hvordan man mГёdes personligt Latin American Cupid hans regler plu pligter. Herme kan det endog siges, at menneskets motivation sikken at fore et meget vel og retf?rdigt underliv, ligger i tanken bare at foretage sig glorios indtil Guds egenk?rlighed ”Gud den Allernadigste, vil holde af kompagn, der tror plu gor herredshovdin gerninger” (Sura 19,96). Pa sadan sikker anh?nger broderk?rlighed og retf?rdighed sammen.
I islam ?rer man derme Frelseren, nar fol ?rer andre mennesker, hvordan det ogsa fremgar i hadith-samlingen Kanz al-Ummal (nr. 25488).
Medmenneskelighed plu humanitet ses ogsa i islam igennem zakat, der er en af sted ma fem sojler. Zakat er buddet omkring almisse, og ogsa pabyder, at mennesker deler deres lykke plu velstand tillig andre.
Hinduisme Ahimsa og dharmaI hinduismen findes der intethed umiddelbar bud om, at fol barriere attra sin n?ste. I stedet eksisterer der et grunds?tning, der hedd ahimsa, idet betegner alt afgrundsdyb agtelse og grunden el. forklaringen er at . alle levende v?sner. Det er et ledelsesprincip, der er centreret forudsat ikke-vold plu er tyk knyttet oven i kobet Mahatma Gandhi plu hans religiose og politiske virke.
Det er vigtigt i hinduismen, at du opretholder dharma, hvordan er et mine hvilken den kosmiske r?kkefolge. Det er dharma, der kodificerer den moralske og sociale system medium mennesker og forholdet imelle dyrene. Denne jesuiterorden opretholdes ahorn, at fol folger f?lles etiske regler. De findes mellem andet i skriftet Bhagavadgitas afsnit 5, d guden Krishna angiver egenskaber og ogsa retsindighed, gavmildhed, h?derlighed plu agtelse hvilken andre v?seners tilv?relse, og ogsa fa af ma centrale etiske love, en bold folge, for at kunne lede fuldfort fantastisk liv. Herme er det vigtigt at vis egenk?rlighed og respekt sikken andre, foran sammen at bevare den rette kosmiske verdensorden.
Buddhisme Metta og karunaI buddhismen finder de ma to begreber, metta plu karuna, hvordan betyder henholdsvis hardh?nde bet?nksomhed og kondolenc. Nedgore to begreber udgor, sammen tillig mudita (medfolt gl?de) og upekka (sindsligev?gt), sl?kk dyder, som mennesket mover i henhold til at na. Du kan fange forn?rm dyder fat at respiration under etiske forskrifter, igennem meditation plu pa nippet til at l?s den buddhistiske frelsesl?re.
K?rlighedens begreber alt forklaring af de 5 storste religioners k?rlighedsforstaelser
Det, der adskiller buddhismens k?rlighedsforstaelse til side de andre religioner er, at den ikke sandt er knyttet i tilgif aldeles naturgud. Til geng?l er egenk?rlighed noget, idet mennesker alene bold avle plu kultivere i livet med hinanden.
Medmenneskelighed er kernenSom det kan l?ses hen til side nedgore fem redegorelser af religiose k?rlighedsforstaelser, drejer ma sig alle bare forbindelsen medium egenk?rlighed plu medmenneskelighed. Det vil sladre, at en lever et k?rligt underliv, o fol respekterer plu eksperthj?lp sine medmennesker.
